Hurtige fødder (65 x 90 cm, akryl på lærred, 2020)

Malerier og collager af billedkunstner

Jane Patricia O'Hara Holm Laursen

SENESTE UDSTILLINGER

Feminine Abstraktioner, Kvarterhuset, oktober 2021


Det glæder mig at præsentere jer for min billedverden i ”Feminine Abstraktioner”.


Malerierne veksler mellem det figurative og det abstrakte udtryk, det er en undersøgelse af hvordan farverne spiller sammen med de organiske former, der til tider udmunder i genkendelige kropsdele. Ofte er det et konfliktfyldt møde mellem det lyse og det mørke, det smukke og det dystre; et sammenstød mellem det feminine og maskuline.


Jeg er meget optaget af forholdet mellem kønnene, og hvordan relationerne er mellem os. Alle vores nye roller er til debat, og samtalen favner ofte bredt. Hvordan er vi sammen, hvordan fordeles rollerne mellem os, og hvor meget påvirker de gamle normer vores væremåde.


Ligestilling er ikke kun en kvindesag, det er noget vi skaber sammen.


Kvarterhusets lokale på 1. sal er et virkelig pragtfuldt lokale at udstille i. Det har været spændende og rørende at udvælge de mange værker til udstillingen. Herunder ses lokalerne og nogle af de nyeste værker...


Genåbningen (akryl på lærred, 60 x 120 cm, 2021)

Hverdag (mixed media, 66 x 49 cm, 2020)

Familie (mixed media, 66 x 49 cm, 2020)

Hvem har køkkentjans (mixed media, 66 x 49 cm, 2020)

RødKælk (mixed media, 66 x 49 cm, 2020)

Gensidig kemi (akryl på lærred, 60 x 120 cm, 2021)

Den følsomme stemning (akryl på lærres, 70 x 100 cm, 2021)

Udforskning af nuet (akryl på lærres, 70 x 100 cm, 2021)

Nærkontakt (akryl på lærres, 70 x 100 cm, 2021)

Nye tanker (akryl på lærres, 70 x 100 cm, 2021)

Ingen anelse #1, #2 og #3 (mixed media, 40 x 50 cm, 2021)

Jeg har ventet på dig (akryl på lærres, 70 x 100 cm, 2021)

Listefødder (akryl på lærres, 70 x 100 cm, 2020)

Censur (collage, 70 x 70 cm, 2020)

Begær (collage, 70 x 70 cm, 2020)

Den der slikker... (mixed media, 48 x 50 cm, 2020)

Kunsthøjskolen i Holbæk, november 2020


I anden periode på Kunsthøjskolen har jeg haft et malerforløb med Maibritt Rangstrup og Trine Boesen... et meget spændende og lærerigt forløb.


Ud over at jeg har fortsat min udforskning af maleri har jeg denne gang haft til opgave at tegne i en lille A6 skitsebog, 50 blanke sider skulle udfyldes med hurtige skitser, som I nok kender fra telefontegninger eller krusedulletegninger. Det er mit ønske at den energi, som ligger i skitserne, genskabes i større formater i malerier og tegninger.


Skitsebogen har fungeret som afsæt for mit tema, som denne gang har været forsimpling af tegninger og collager. Min overskrift for projektet har været former, farver og materialer... avisudklip, bølgepap, kuglepen, tusch, maling og meget mere.


Perioden afsluttes med en udstilling, som udmunder i et enkelt maleri "Samtale over et bord" og en kæmpe collage på ca. 2 x 2,5 meter, som I kan se herunder, sammen med udsnit, enkeltfotos og klip fra skitsebogen.


Collagens samlede titel er "Vidunderlige hjemve", som refererer til den ambivalente følelse af på én gang at være glad for ny inspiration på højskolen, men også savnet efter familie og dagligdag derhjemme.

Samtale over et bord (akryl på lærred, 90 x 90 cm)

Forandring (akryl på lærred, ca. 70 x 52 cm)

Kunsthøjskolen i Holbæk, oktober 2020


I forbindelse med udstillingen har jeg arbejdet med temaet sorg/savn parallelt med naturoplevelser på højskolen.

Jeg har skrevet et digt om min mor som døde alt for tidligt, mens jeg var et lille barn.


Det har været et emotionelt forløb, som har udmundet i udstillingen "Tanker om en Mor, del I & II".

Titlerne på værkerne er citater fra digtet, og selve værkerne er bl.a. udført på pap fra en flyttekasse og flamingokasselåg.


Processen er udsprunget af ture i skoven, og fund på disse ture, som er transformeret til de udstillede værker.

Det har været et bevidst valg at bruge genbrugsmaterialer til nogle af værkerne... det naturlige i kontrast til det menneskeskabte.

jeg accepterer min historie (akryl på lærred, 70 x 130 cm)

Klimakunst 2019 - nordiske udtryk, maj - august 2019


Rebildcentret afholdt den censurerede temaudstilling ”KLIMAKUNST 2019 - nordiske udtryk” i centrets nyopførte udstillingstårn "Kildetårnet". Jeg var en af de 45 nordiske kunstnere, som blev udvalgt til denne unikke udstilling i det nyopførte tårn, før tårnet skal indgå i Rebildentrets faste udstillinger.

Der var tale om et meget spændende udstillingsmiljø i form at det råt udførte runde tårn. 181 kunstnere fra hele Norden havde indsendt værker, 45 af disse fik værker med på udstillingen, 70 værker blev udstillet, og heraf altså to af mine.


På udstillingens åbningsdag havde Niels Moes og Anette Bruun Hansen forberedt et overvældende arrangement for vi udstillere og vores ledsagere. Vi var således med til uropførelsen af et korværk på Kildetårnets trappe i pragtfuld sommersol, foredrag om klimaudfordringer, film med censorernes overvejelser, middag for udstillere og ledsager. Efter middagen havde vi en ekstra omvisning i udstillingen, hvor de tilstedeværende udstillere fik lejlighed til at fortælle om deres værker.


Temaet for mine værker er naturligvis klima. Værkerne omhandler menneskers ufattelige skødesløshed i forhold til at behandle naturen respektfuldt, samt de voldsomme dilemmaer om, hvordan vi mennesker kan leve i harmoni med naturen.


Selv om klimakunst-udstillingen er slut, kan jeg varmt anbefale en tur til naturskønne Rebild Bakker og Rebildcentret, hvor der bl.a. udstilles skulpturer i de fantastiske Thingbæk Kalkminer.


Til udstillingen beskrev jeg værkerne sådan:


Jorden i centrum

Værket er skabt på baggrund af følelsen af frustration og magtesløshed i forhold til de store udfordringer verden står overfor med overforbrug og manglende respekt for de kommende generationer. En forundring over ligegyldighed, men samtidig en undren over, hvad jeg selv kan gøre som individ.


Hvad så nu?

Breaking news! Naturen kæmper tilbage.
Den blå sol står op til en ny dag og familien Danmark er ude at samle mere brænde til dagens bål. Der er nu 400.000 danskere tilbage, og de er ved at acceptere tingenes tilstand… at det er naturen der er i førertrøjen nu.

Den Cencurererede Forårsudstilling / Annaborg, marts - april 2019


Til Den Censurerede forårsudstilling 2019, som afholdes i forbindelse med Hillerød Kunstdage, fik jeg antaget tre værker.


I de tre værker anvendes forskellig teknikker til at opnå en illusion af sammensmeltning mellem værkets forskellige delelementer, og dermed supplerer værkerne hinanden under temaet "landskabsmaleri med et twist".


Efter en udstilling i FrederiksborgCentret flyttede hele den censurerede udstilling til Kunsthuset Annaborg. En meget smuk udstillingsbygning og pragtfuld lokation lige ved Frederiksborg Slot. Det hele var meget fint planlagt og afviklet af de entusiastiske folk fra Hillerød Kunstforening.


Ud af de tre udstillede værker fik jeg kun to værker med hjem, idet Hillerød Kunstforening valgte at erhverve værket "Afgrund", som jeg forøvrigt også selv synes er et rigtig dejligt maleri.

Rambøll Hovedkontor, Ørestad, 2018 - 2022


Jeg har af flere omgange fået mulighed for at udstille nogle af mine værker, og dermed sætte kulør på kontoret, hos el-ingeniørerne på 5. sal hos Rambøll. Det har været spændende at udvælge og ophænge værker, som skal fungere, ikke blot som et friskt indslag, men i en længere periode på flere år, og i omgivelser hvor folk har deres daglige gang og arbejde.


Undervejs er udstillingen skiftet, for at skabe variation og ny dynamik (og grundet salg af nogle værker), men ellers er udstillingen blevet en værdsat del af hverdagen i afdelingen.


Har din virksomhed lyst at invitere til en udstilling i jeres lokaler, så kontakt mig.


Værkerne på billederne herunder er fra min første udstilling i Rambøll og er fra før 2005, primært akryl på lærred.